YOUR PREFERRED SUPPLIER IN HIGH TECHNOLOGY CNC MACHINING

English (United Kingdom)

Hvordan vores maskinfabrik fik vokseværk

Steel Team blev grundlagt af Steen og Elly Kaasgaard I 1998, og startede op på Gefionvej i Kolding. Steel Team startede som leverandør indenfor det maritime marked, med den patenterede verdensberømte Gori® propeller som firmaets flagskib. Stor succes betød hurtig vækst, og efter kun 6 måneder flyttede vi vores maskinfirma i Kolding til nye lokaler på Vinkelvej i Haderslev. Helt fra starten var det intentionen, at firmaet også skulle være underleverandør og inden for meget kort tid blev Steel Team underleverandør til vindmølleindustrien. Den kraftige vækst i firmaet bevirkede, at Steel Team igen måtte flytte domicil, og i 2002 stod den nye produktions- og administrationsbygning klar på det 50.000m² store grundstykke i Hammelev.

Steel Team modtog prisen som “Entrepreneur of the Year” i 2002.

Steel Team repræsenterede Danmark ved det internationale “World Entrepreneur of the Year” i Monaco i 2003, hvor firmaet blev nr. 2 ud af 26 nominerede.

Steel Team blev af dagbladet Børsen kåret som årets ”Gazelle i Sønderjylland”.

I 2004 blev Steel Team ISO 9001:2000 certificeret.

Vi har hele tiden fokus på at optimere og udvikle vores maskinpark og kompetencer og leverer kun det bedste til vores kunder.

 
Steel Team A/S • Lysbjergvej 11, Hammelev • 6500 Vojens • Danmark • info@steelteam.dk • Tel.: +45 7352 5354